Elbil vs. fossildrevet bil

Elbil vs. benzin/diesel – beregn biløkonomi og driftsomkostninger

Har du nogensinde overvejet, hvordan økonomien ved at køre i din pålidelige gamle dieselbil står i forhold til en ny benzinbil eller måske en elbil? Beregneren Elbil vs. Fossilbil hjælper dig med at få ro i maven, når du sammenligner de forskellige typer køretøjer.

Da jeg selv overvejede at skifte fra diesel til el, gav det mig en del uro. Elbilen jeg havde kigget på, var betydeligt dyrere end det jeg normalt ville bruge på en bil. Ville det ødelægge min økonomi?

Jeg gik i gang med at lave en beregner, som kunne give mig den tryghed jeg havde brug for, så jeg kunne træffe mit eventuelle køb på et oplyst grundlag og sove bedre om natten.

Beregneren er låst, for at beskytte formler mod overskrivning. Alle celler der kræver indtastning er ikke låst.
Hvis du deler værktøjet online, skal du først læse vores betingelser for deling.

 

Økonomien og tankegangen ved at eje og køre en elbil er meget anderledes end ved en traditionel benzin eller dieselbil. Selvom prisen på en elbil ofte er højere i selve købsøjeblikket, slipper du for udgifterne til brændstof, og det betyder en del med de stigende priser på benzin og diesel.

Serviceomkostningerne på en elbil er som regel lavere, men du skal være opmærksom på at udgifterne til dæk kan være højere. En elbil vejer ofte mere og har mange hestekræfter, som kan friste til at træde lidt hårdere på speederen.

Det kan virke uoverskueligt at regne det hele igennem, men vi har forsøgt at gøre regnestykket let at gå til, også for dig som ikke nødvendigvis er talnørd.

Når du er færdig med at regne på om du skal skifte bil, kan det være en god idé at tage et godt budgetskema med i banken. Så er chancen for kreditgodkendelse meget større.

Sådan bruger du beregneren

 

Elbil vs. fossilbil beregner

 

Du behøver ikke være teknisk ekspert for at bruge dette værktøj. Vi har lagt mange kræfter i at gøre det brugervenligt og give dig et klart overblik. Alt du skal gøre, er at indtaste dine finansierings og driftsomkostninger, såsom brændstof, opladningsabonnementer, vedligeholdelse, service og ikke mindst dæk.

Du kender sikkert allerede dine udgifter til din nuværende bil, men de fremtidige omkostninger kan du estimere gennem grundig research. Der findes mange Facebook grupper, hvor bilejere deler erfaringer og konkrete tal.

Et godt råd er at tage en udskrift af værktøjet med til banken som budgetplan. Det valgte jeg selv at gøre. Det gør banken mere tryg ved at lave finansieringen, når de kan se at du har styr på dine udgifter.
De finansieringstilbud du får, kan du altid regne efter i vores låneberegner. Det er en god idé, hvis du vil sammenligne forskellige tilbud.

I regneeksemplet øverst på siden sammenligner vi min eksisterende VW Polo TDI diesel med en ny VW Polo TSI benzin og en VW ID.4 Pro Performance elbil.

Det er tydeligt, at det er billigst at beholde min nuværende dieselbil. Men hvis jeg overvejer at skifte, viser værktøjet at en elbil umiddelbart er den mest omkostningseffektive løsning, især hvis man kører omkring 40.000 km om året som jeg gør.
Sænker jeg kørselsbehovet til 25.750 km om året, går regnestykket i nul, og elbilen koster omtrent det samme som benzinbilen. Værditabet på en elbil i forhold til en almindelig bil er svært at beregne. Jeg valgte at købe et bilmærke der er kendt for at holde værdien godt. Du prioriterer måske anderledes, men selve regnestykket er det samme.

Når du har indtastet alle dine data, præsenterer værktøjet dig for et overblik over de forventede månedlige og årlige omkostninger for hver biltype.

Kan du optimere din biløkonomi ved at skifte bil nu? Klik på downloadknappen øverst på siden og prøv beregneren helt gratis.


Rigtig god fornøjelse med beregneren.


Opdateringsnoter.

Seneste version 1.02 - diverse udgifter til bilvask, rengøring og polering er tilføjet.
Version 1.01 - totaludgift pr. km. er tilføjet + mere detaljeret beregning af dækomkostninger.
Version 1.0 - første version af beregneren
Mangler der noget? Kontakt os på denne side

Forfatter: Allan Thustrup Mortensen